Bud på Danske trælast

Selskapet DT Group tilbyr aksjonærene i Danske Trælast 177 DKK per aksje. Ledelsen anbefaler aksjonærene om å godta tilbudet.

Her er pressemeldingen fra Danske Trælasts administrasjon: Redegørelse fra bestyrelsen 3. april 2003 (2003/06) Redegørelse fra bestyrelsen i Danske Trælast A/S (Danske Trælast eller Selskabet) i henhold til Fondsrådets bekendtgørelse nr. 827 af 10. november 1999, §7, vedrørende tilbuddet af 3. april 2003 fra DT Group A/S (DT Group) til Danske Trælasts aktionærer. DT Group er et nystiftet selskab, som ultimativt er kontrolleret af investorer rådgivet af CVC Capital Partners (CVC). Efter en dialog med nogle af dets største aktionærer iværksatte Danske Trælast i oktober 2002 en analyse af Selskabets strategiske muligheder, herunder et eventuelt salg af Selskabet. Som et resultat af denne analyse besluttede Danske Trælast at iværksætte en struktureret salgsproces gennem hvilken en række mulige industrielle og finansielle købere blev kontaktet og inviteret til at afgive interessetilkendegivelser i forbindelse med en mulig akkvisition af Selskabet. Resultatet af denne proces er købstilbuddet fra DT Group til Danske Trælasts aktionærer. Købstilbuddet lyder på DKK 171 pr. aktie, som, justeret for det udbytte der måtte blive betalt inden afregning af DT Groups tilbud, betales kontant (Tilbuddet). Bestyrelsen har foreslået et udbytte på DKK 5 pr. aktie til udbetaling den 14. april 2003. Bestyrelsen i Danske Trælast anbefaler aktionærerne at acceptere Tilbuddet. Bestyrelsen har baseret sin anbefaling på en række overvejelser i forbindelse med Tilbuddet. Det er Bestyrelsens opfattelse, at Tilbuddet fra DT Group indeholder følgende fordele: · Tilbuddet giver aktionærerne en attraktiv pris for Selskabets aktier en pris, som ligger 39% højere end den sidst noterede kurs forud for Danske Trælasts meddelelse den 28. februar 2003 om, at Selskabet var i diskussioner vedrørende en eventuel overtagelse af Selskabet, og en pris, som ligger 37% højere end den gennemsnitlige noterede kurs for de seneste 30 dage forud for meddelelsen. · Tilbuddet giver aktionærerne en attraktiv pris for Selskabets aktier, når det tages i betragtning, at Danske Trælasts gode finansielle resultater i det seneste år, ifølge Bestyrelsens opfattelse, ikke tidligere er blevet reflekteret i aktiekursen. · Tilbuddet betyder, at Selskabets største aktionær, Codan, kan realisere sit ønske om at sælge sin aktiebeholdning på et attraktivt kursniveau, som også har vist sig at være tilfredsstillende for de to øvrige store aktionærer. Samtidigt får alle Danske Trælasts aktionærer mulighed for at sælge deres aktier på samme betingelser som Selskabets største aktionær. · Den begrænsede likviditet i Selskabets aktier som delvist er en konsekvens af aktionærstrukturen begrænser interessen fra internationale investorer. · Det faktum, at købssummen erlægges kontant, eliminerer usikkerheder med hensyn til værdiansættelse af den modtagne betaling. · CVC er en af Europas førende finansielle investorer, og har stor erfaring med investering i selskaber med efterfølgende støtte til disse selskabers vækst og udvikling. Bestyrelsen i Danske Trælast er overbevist om, at Danske Trælast vil være i stand til at udvikle dets stærke markedsposition og nå de strategiske mål om forøget vækst under CVC's ejerskab. CVC har tilkendegivet at ville yde den nødvendige finansielle støtte til at opnå de strategiske mål. Bestyrelsen har i sin vurdering af Tilbuddet også overvejet følgende ulemper for aktionærerne, hvis Tilbuddet accepteres: · Aktionærerne vil ikke have mulighed for videre deltagelse i Selskabet efter transaktionen, idet aktionærerne vil ophøre med at deltage i Danske Trælasts fremtidige indtjening eller vækst, eller drage fordel af en eventuel stigning i Selskabets værdi. · De skattemæssige konsekvenser af at acceptere Tilbuddet vil afhænge af aktionærernes individuelle forhold, men generelt vil et beløb som modtages ved at acceptere Tilbuddet være at betragte som en skattepligtig transaktion. Bestyrelsen anbefaler hver aktionær at vurdere sin egen skattemæssige situation ved at acceptere Tilbuddet. Desuden har Bestyrelsen til brug for sin anbefaling modtaget en Fairness Opinion dateret den 3. april 2003 fra selskabets finansielle rådgiver, Enskilda Securities om at den tilbudte pris - med de reservationer og forudsætninger, der ligger til grund for en sådan vurdering - er fair for aktionærerne set ud fra et finansielt synspunkt. Vurderingen er udelukkende til information og støtte ved Bestyrelsens vurdering af Tilbuddet og kan ikke anvendes til andre formål. I lyset af ovenstående anbefaler Bestyrelsen aktionærerne at acceptere Tilbuddet. København, 3. april 2003 Danske Trælast A/S BESTYRELSEN Lenke til originalkilden: http://www.dansketraelast.dk/holding/d620.nsf/site?openagent&menu=press&lang=dk